Hvad hvis din kanin får RHDV2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KANINGULSOT - RVHD2

 

HVAD HVIS DIN KANIN FÅR DET?

 

HVORFOR VACCINERE?... HVORFOR IKKE?

 

 

 

Ikke uden grund tænker mange for tiden over faren ved at få kaningulsot blandt egne kaniner.

 

Sygdommen er jo meget smitsom, og dødeligheden høj, så der er mange gode grunde til at være på vagt.

 

Emnet diskuteres med andre kaninejere, nyheder deles, og på de sociale medier er der også mulighed for at dele og lufte sine bekymringer og ængstelser, og at give gode råd. Nogle ting der oplyses på de sociale medier er rygter og misforståelser, andre er sandfærdige og vigtige historier om sørgelige dødsfald hjemme i burene.

 

Nogle kaninejere kan opsøge og læse udenlandske informationer, mens andre ikke kan begå sig udi at læse og forstå svensk, engelsk eller tysk.

 

Men er der egentlig noget at være bekymret over? Er det bare en storm i et glas vand ? Eller truer endnu en alvorlig slags sygdom vores kaniner.. unger som voksne?

 

Jeg vil prøve at stille alle lige informationsmæssigt. Så kan du selv vurdere hvor alvorligt du synes det er, og hvad du i givet fald kan / skal gøre hvis du vil beskytte dine dyr gennem vaccination.

 

 

NYT OM SYGDOMMEN

 

Jeg har tidligere udgivet artikel, der beskriver hvilke konkrete forholdsregler man med fordel kan tage derhjemme, både personligt, med besøg stalden, eller besøg hos andre, og konkrete forebyggende tiltag i stalden og burene. Der henvises til den artikel, og jeg vil her blot supplere med få yderligere væsentlige oplysninger.

 

Det britiske kaninavlerforbund (BRC) oplyser til sine medlemmer, at det er konstateret, at virussen kan overleve høje temperaturer, og at den kan overleve 50 graders varme i en time. De henstiller til at man tænker dette ind, når man vasker tøj, der har været i stalden, og i særdeleshed hvis man har rørt ved eller holdt på RHDV2 ramte kaniner.

 

Suplerende til dette oplyser det tyske kaninforbund (ZDRK) til sine medlemmer, at RHDV kan overleve trods udtørring i op til 7 måneder ved høje temperaturer, og op til 3 måneder i middeltemperaturer. ZDRK oplyser, at der ikke foreligger videnskabelige data omkring RHDV2, hvorfor oplysningerne gælder for RHDV, og man antager der gælder samme forhold for mutationen af virussen.

 

For RHDV oplyser de, at virus i en overlevende – og ikke vaccineret – kanin kan findes i dyret op til 15 uger efter at dyret er blevet smittet. Overlevende kaniner har således en mulighed for at klare det, men de bærer altså på virussen et stykke tid.

For eventuelle nyindkøbte dyr, eller dyr der har været på en udstilling anbefaler ZDRK sine medlemmer, at man holder dem adskilt fra sin stald i karantænerum i 2 uger, førend de flyttes ind i stalden.

 

ZDRK anbefaler sine medlemmer at man IKKE bortskaffer RHDV-døde kaniner ved at grave dem ned.

Da virussen trives godt vej høje temperaturer også, vil nedgravning være med til at give et godt og varmt/lunt klima for virussen at leve i, hvorfor man derved kan være med til at forlænge mulig smitteperiode. Dette såfremt nogen graver i jorden og får dele af de døde kaniner op.

 

I Danmark må vi sige, at det klart kan anbefales at bortskaffe en død kanin i buret ved at stikke hænderne ind i en plasticpose – tage fat om den døde kanin, og krænge posen hen over den døde krop. Derved undgås berøring af den døde kanin, og posen kan derefter lukkes og smides ud / køres til genbrugsstation for destruktion.

 

Selvfølgelig vil afbrænding af den/de døde kaniner også være en mulighed, men det er nok de færreste, der kan gøre det. Enten af personlige / følelsesmæssige grunde, eller fordi omkringboende naboer/nabohuse forhindrer en sådan afbrænding.

 

Det britiske kaninavlerforbund (BRC) pointerer overfor sine medlemmer at kaniner der rammes af den nye RHDV2 ikke viser samme og hidtil kendte symptomer på kaninen, som RHDV gør. Der er næsten ingen symptomer at se udenpå kaninen.

 

Der er forskellige bud på hvor kraftig dødsraten er, når sygdommen rammer stalden. I Storbritannien oplyser BRC at mens RHDV gav dødelighed på op til 90 % af dyrene, så giver RHDV2 5-70 % dødsfald i stalden.

 

Fra de meget ærgelige RHDV2 dødsfald i bornholmske stalde de seneste uger ses også en variation, og denne gående helt op til at slå stort set samtlige dyr i stalden ihjel.

 

Uanset hvad, så er det meget alvorligt når virussen rammer, og man vil kun stå tilbage med en delmængde af sine dyr, hvis nogen overhovedet.

 

 

HVAD HEDDER SYGDOMMEN EGENTLIG?

 

Den populære betegnelse på sygdommen er kaningulsot.

 

Egentlig hedder den Rabbit Hemorrhagic Disease Virus 2, hvor 2-tallet fortæller at det er en mutation af en kendt sygdom, nemlig RHDV. Sygdommen forkortes i praksis til RHDV2.

 

I Danmark kaldes den så for Viral Haemorrhagic Disease Virus (VHDV), og mutationen for VHDV2. Så vælger man at fjerne det sidste V ( for Virus) og tilbage står VHD og VHD2.

 

Det er også mere mundret at sige VHD end at sige HDV… eller VHDV. Derfor i populær omtale VHD.

 

 

ANMELDELSE AF MISTÆNKELIGE DØDSFALD

 

Hver eneste år dør der kaniner hjemme hos kaninejere og opdrættere. Det kan ramme både unger og ungdyr, voksne og gamle kaniner.

 

Lige nu er der meget fokus på RHDV2 sygdommen, men det er vigtigt at huske på, at der kan ske helt normale dødsfald i staldene uden at det har noget med RHDV2 at gøre.

 

Myxomatose udbrud er en kendt forekommende sygdom, der kan blusse op i Danmark. Lige nu er der et meget alvorligt udbrud i gang på Fanø blandt vildkaninerne. Sygdommen kan derfor let spredes via fugle eller de mange daglige besøgende mennesker på øen og derfra til Jylland og resten af landet. Denne sygdom viser sig meget tydeligt på kaninerne, der får opsvulmede hoveder og opsvulmede kønsdele, og kaninerne ser tydeligt syge ud.Den er meget dødelig og skal derfor tages meget alvorligt.

 

Der findes vacciner mod myxomatose, blandt andet en kombi-vaccine der dækker både RHDV og myxomatose. Denne vaccine dækker ikke RHDV2.

 

Der har hersket lidt tvivl og usikkerhed om anmeldelse af RHDV og de omkostninger der måtte være ved at få indsendt kaniner til analyse. Danmarks Kaninavlerforenings landsformand Carsten Philipsen har på DK´s hjemmeside klargjort hvorledes lovreglerne og forpligtelserne er:

VHD og dets antigeneriske mutation og type 2 er anmeldelsespligtig. VHD er en såkaldt liste 2 sygdom.

 

Bekendtgørelse om praktiserende dyrlægers anmeldelse af husdyrsygdomme § 2:

 

”En dyrlæge eller et diagnostisk laboratorium SKAL ved mistanke om forekomst af en liste 2 sygdom (VHD er på denne liste) udtage og indsende materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet eller et andet af af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium. Ved påvisning af sygdommen skal dyrlægen eller det undersøgende laboratorium underrette Fødevarestyrelsen herom.”

 

I følge bekendtgørelsens §5 står der, at “alle udgifter i medfør af disse foranstaltninger (udtagning, fremsendelse og undersøgelse ) betales af Fødevarestyrelsen” .

 

Så på almindelig “dansk”. Når en avler har mistanke om VHD, skal han kontakte dyrlægen. Hvis denne skønner der er mistanke om VHD, skal han udtage prøver og sende dem til DTU og efterfølgende melde det til Fødevarestyrelsen, der betaler alle udgifter.

 

Efter avlers kontakt til dyrlægen og dennes diagnose, ligger den videre procedure ene og alene hos dyrlægen, der har den lovmæssige anmeldelsespligt, DTU og Fødevarestyrelsen. Når dyret/prøven er afleveret til dyrlægen, kan avleren koncentrere sig om at igangsætte de af Fødevarestyrelsen anbefalede foranstaltninger til at undgå smittespredning og afvente resultatet fra DTU.

 

Carsten Philipsen - Landsformand

 

 

... OG DYRLÆGENS VIRKELIGHED

 

Nogle har bemærket at ikke alle mistænkelige massedødsfald i bornholmske stalde blev behandlet ved en efterfølgende indsendelse af kaniner til undersøgelse. Derved var det oplagt at antage at Fødevarestyrelsen kun havde registreret 1 udbrud af RHDV2 i Danmark, og at det derfor ikke blev taget så alvorligt, som det skulle.

 

Ligeledes havde flere hørt om bornholmsk dyrlæge, som ikke syntes der var grund til at sende ind. Til det kan det oplyses, at Fødevarestyrelsen har resultater fra mere en 1 besætning, og Fødevarestyrelsen har i samråd med bornholmske dyrlæger konkluderet, at når dyrlæger møder dødsfald blandt kaninbesætninger, og sygdomsforløb samt de døde kaniner tydeligt indikerer RHDV2, så indsendes der ikke yderligere kaniner til udtagning af prøver og test på laboratorie, da man allerede ved at sygdommen findes i udbrud på øen.

 

For andre steder i Danmark, hvor sygdommen ikke er konstateret (endnu) er man meget observant på at få kaniner sendt ind til undersøgelse, såfremt dyrlægen skønner der er mistanke. Men det er dyrlægernes skøn, når de kaldes ud, eller i konsultationen præsenteres for de døde kaniner.

 

Og her er der grund til at minde om, at der ikke har været en information / orientering fra Fødevarestyrelsen til samtlige danske dyrlæger på de begyndende udbredelse af RHDV2. Dette sker kun ved epidemiske udbrud, og det er der slet ikke tale om her.

 

Der er heller ikke fra DK´s side nogen procedurer sat op for information ud til danske dyrlæger gennem DK´s veterinære udvalg.

Det er derfor tilfældigt om dyrlægen nær dig har hørt om udbruddet af mutationssygdommen, herunder hvad man kan gøre / vaccinere mv..

 

 

BEKRÆFTEDE OG UBEKRÆFTEDE TILFÆLDE AF RHDV2

 

Med det ovenfor konstaterede, betyder det, at der på Bornholm er enkelte tilfælde af bekræftede RHDV2 udbrud, samt ubekræftede tilfælde, hvor dyrlæge har skønnet at der er tale om den kendte virus i udbrud. Disse ubekræftede tilfælde rapporteres dog ingen steder hen.

Det bør der gøres noget ved fremadrettet.

 

Det indsendte tilfælde fra øen Endelave ved Horsens er blevet testet i Danmark, og det blev konstateret at det var RHDV, uden at man kunne afgøre om det var den kendte udgave eller den nye mutation. Derfor er prøverne nu i Sverige til afklarende undersøgelse.

Resultatet ventes når som helst. Formanden for DK´s veterinære udvalg Jørgen Larsen oplyser at det med meget stor sandsynlighed er RHDV2. RHDV har ikke været konstateret i Danmark de seneste 5 år, så alt peger i retning af RHDV2.

 

Et rygte om et tilfælde på Fyn er blevet undersøgt til bunds, og det viste sig der ikke var tale om et mistænkeligt tilfælde, og at der ikke var grund til bekymring.

 

Såfremt der opstår nye og yderligere udbrud i Danmark af RHDV2 mener jeg det vil være i alles interesse at man i DK regi begynder at operere med bekræftede = laboratorietestede tilfælde og ubekræftede / mistænkelige tilfælde = tilfælde hvor dyrlægen har skønnet at det er RHDV2, uden at der efterfølgende blev indsendt prøver til laboratorieundersøgelse.Det vil give alle et mere virkeligt billede.

 

Denne praksis benyttes i Sverige, og det giver alle et godt overblik over hvor i landet sygdommen er nået til.

 

Åbenhed og tilgængelig reel information er altid vindende tiltag!

 

Den svenske veterinære myndighed SVA har netop oplyst, at der pr. 9. september 2016 samlet set er konstateret bekræftede tilfælde i 2016 i følgende svenske kommuner:

 

Bollebygd (x),Borås, Bromölla, Enköping, Falkenberg, Gotland, Gävle, Göteborg (x), Hässleholm, Höganäs, Karlskrona, Kungsbacka, Ljungby (x), Malmö, Nacka (x), Osby (x), Ronneby, Solna, Stockholm, Svedala, Sölvesborg (x), Varberg (x), Åstorp (x).

 

De kommuner der ovenfor er markeret med efterfølgende x, har fået konstateret RHDV, og prøverne er pt. på laboratorie for afklaring af om det er RHDV eller RHDV2.

 

I seneste tidsskrift for kaninavlere i Tyskland har det tyske kaninforbund trykt et kort over hele Tyskland og på dette markeret hvor man har bekræftede tilfælde af RHDV2. Af dette kort fremgår det, at det er i hele Tyskland der er konstateret tilfælde.

 

 

PÅBUD CONTRA HENSTILLINGER I DANMARK

 

Fødevarestyrelsen kan udstede forbud mod eksempelvis transport / samling af / udstilling af dyr.

 

Kaniner er dog ikke rubriceret som et betydende husdyr, såsom kvæg, grise mv., hvor der er store erhvervsmæssige og forbrugermæssige interesser at varetage. Kaniner rubricerer som hobbydyr på lige fod med slanger og akvariefisk. Der skal således epidemiske udbrud til, hvis de skal ud og påbyde / pålægge restriktioner for kaniner, kaninejere og arrangører.

 

Danmarks Kaninavlerforening (DK) har ikke i sine vedtægter nogen hjemmel til at påbyde nogen lukning eller aflysning af arrangementer eller udstillinger. Derfor er det ”skrappeste” DK kan gøre, at gå ud og på det kraftigste anbefale alle at aflyse arrangementer, og derefter give gode råd til hvordan sygdomsrisiko kan minimeres, og hygiene maximeres.Dette er hvad DK har gjort.

 

Flere har oplevet situationer med fortsat salg af kaniner.. både gennem annoncering på Facebook, gennem netaviser, og på sensommermarkeder. Det kan man ikke forbyde nogen, men gennem oplysning kan man prøve at fortælle om de betydelige risici man løber ved at gøre det.

 

En ny taskforce enhed indenfor DK kunne med fordel varetage en sådan opsøgende kommunikativ opgave fremadrettet. Det er ikke sidste gang vi oplever alvorligt udbrud. Og der er kun DK til at tale kaninernes sag!

 

 

HVORFOR BRUGE VACCINE? - HVORFOR IKKE?

 

Overvejer du, om det er en god ide at få dine kaniner vaccineret, så giver de 3 næste afsnit dig oplysninger om hvilke produkter der findes på markedet, hvad de dækker og ikke dækker, hvilke erfaringer der er med produkterne, risici ved bivirkninger og hvad der taler for og imod at begynde vaccinering af kaninerne. Det er nemlig ikke enkelt!

 

Og så er vaccinering af kaninen ikke en indsprøjtning én gang for alle. Det skal gentages kontinuerligt i kaninens levetid for at have effekt.

 

Jeg konkluderer ikke, og jeg anbefaler ikke. Jeg oplyser.. og så skal du selv derhjemme vurdere hvad du vil lægge vægt på, og beslutte ud fra.

 

 

VACCINER PÅ MARKEDET

 

Der er udviklet vacciner, der retter sig mod en konkret virus. Foruden dette findes der enkelte kombinerede vacciner, hvor det er 2 slags sygdomme man vaccinerer imod. Disse kaldes for kombi eller kombo vacciner.

 

Udvikling af nye vacciner tager år, og der er ligeledes brug for år til at teste vaccinerne efterfølgende for blandt andet bivirkninger.

Cinupravac RHDV2 vaccinen fra Spanien og Filavac RHDV2 vaccinen fra Frankrig er nyere vacciner.

 

I Tyskland lægger man vægt på, at det tager op til 8 år at få testet produkter for dækning og birkninger. De nyeste RHDV2 vaccineprodukter (Cunipravac og Filavac) er således ikke testet fuldt af oplyser ZDRK, og der er derfor usikkerheder omkring dækningsgrad og mulige bivirkninger.

 

I Danmark konkluderer formanden for DK´s veterinære udvalg Jørgen Larsen, at de nye RHDV2 vacciner Cunipravac og Filavac er så nye på markedet, at ingen pt. har mulighed for at vurdere deres reelle effekt i praksis, men at der er en effekt.

 

I Tyskland har man to egne og kendte produkter Cunivak RHD og Rika Vacc. RHD. Disse anbefaler man at bruge mod RHDV2 også, da det er konstateret at de virker mod både RHDV og RHDV2.

 

ZDRK oplyser, at der er gennemført test på kaniner for de to tyske produkter. Man har vaccineret 3 ½ måneder gamle ungdyr med henholdsvis det ene produkt og det andet produkt. Altså en gruppe fik det ene, en anden gruppe fik det andet. Derefter har man 2 gange og med 3 ugers mellemrum indsprøjtet virussen RHDV2 i dyrene, og det viste at de var beskyttet af vaccinen.

 

Nogle dyr fik bivirkninger så som forbigående feber og vigende appetit undervejs, men ingen dødsfald. Disse bivirkninger er kendte bivirknnger ved produktet, og de kan ramme enkelte vaccinerede dyr.

 

I Storbritannien har det britiske kaninforbund BRC konsulteret deres kolleger i Holland og Frankrig, og disse har anbefalet brugen af Filavac VHD Variant (mutationen) eller Filavac VHD Kombo (dækkende både RHDV og RHDV2), hvorfor BRC anbefaler disse til deres medlemmer.

I Sverige har man indtil nu haft og benyttet Cunivak RHD eller kombivaccinerne Cunivac Combo og Nobivac (mod RHDV og Myxomatose). Disse vacciner har altså været mod RHDV og ikke mod RHDV2.

Man har her i sensommeren konstateret tilfælde af dele af besætninger der er døde, trods vaccination mod RHDV. Dette kan naturligvis forekomme såfremt dyrene bliver smittet med RHDV2.

 

Hos SVA i Sverige er der søgt om licens for forhandling og salg af Cunipravac og Filavac RHDV2 vacciner og kombo vacciner. Enkelte dyrlæger udbyder vaccinering med disse produkter, og produkterne er indtaget på dispensation indtil licensgodkendelser foreligger.

 

En meget dedikeret svensk dyrlæge, Sofie Ohrborg har ønsket at få mere at vide i forhold til umiddelbare bivirkninger, hvis man benytter Cunipravac og Filavac RHDV2 vacciner og kombo vacciner.

I mangel på veterinære udredninger og dokumentation har hun haft kontakt med en dyreklinik i Holland, der har gennemført mange vaccinationer med disse to produkter.

 

De havde vaccineret 243 kaniner med Filavac VHD Kombo vaccine. 77 af kaninerne fik udelukkende den indsprøjtning, mens 166 tillige fik en indsprøjtning med Cunivak Kombo, der dækker både RHDV og myxomatose.

 

Ligeledes havde de vaccineret 149 med Cunipravac RHD Variant (mod RHDV2). 62 af disse kaniner fik tillige Cunivak Kombo, der dækker både RHDV og myxomatose.

 

Kun ganske få af disse mange dyr fik en mindre bule / hævelse ved vaccinationsstedet på kroppen. Dette forsvandt igen efter nogle dage. Ellers intet bemærket ved dyrene.

 

Og hvor godt virker en vaccinering mod RHDV2 når der er udbrud?

 

Det tyske kaninforbund ZDRK har forespurgt hos producenten af Filavac VHD Kombo C + V (begge typer RHDV) og producenten har oplyst, at immunitet opretholdes i forventeligt 17 måneder, men ved kraftige sygdomsud-brud vil genvaccineringstidspunktet være et halvt år før det ellers estimerede.

 

 

Og ja.. der er mange vaccinenavne og bogstavkombinationer at skulle forholde sig til.

 

Nedenfor kan du se en samleoversigt over præparaterne og deres kendetegn.

 

Men vi skal lige have en krølle mere på. Desværre. For Jørgen Larsen fortæller, at der endnu mangler erfaringer fra brug i ”marken” i Norden ved brug af Filavac og Cunipravac RHDV2 vaccinerne. Vaccinerne er så nye, at ingen pt. har mulighed for at vurdere deres reelle værdi i praksis. Det ved vi meget mere om når der er gået et eller to år, fortæller han.

 

Der er nemlig også en forskel på hvad disse to produkter er fremstillet på grundlag af… sådan rent virusmæssigt.

 

Cunipravac er fremstillet på grundlag af en stamme, der hedder V-1037, og Filavac er fremstillet af en stamme der hedder LP.SV.2012. Og det kan betyde at dækningsgraden er forskellig, de to produkter imellem. At det ene virker bedre end det andet i forhold til den type RHDV2 der rammer Danmark og Sverige.

 

Den svenske veterinære myndighed SVA oplyser at kombivaccinen fra Filavac mod både RHDV og RHDV2 har en positiv effekt på 50 – 60 % af vaccinerede dyr.

 

Jørgen Larsen har som dyrlæge søgt og bestilt Filavac Kombo C + V.

 

 

VACCINEOVERSIGT

 

Her er en oversigt over de forskellige vaccinationsprodukter, som det britiske kaninforbund BRC har stillet op.

 

 

 

Cunipravac RHD Cunivac Komb Cunivak RHD Filavac RVHD Filavac RVHD

Variant (Myxo + HDV) Variant Kombo C + V

____________________________________________________________________________________________________________

 

RHDV virus: - RHDV -Type RHDV - Type - RHDV - Type

 

CAMP V-351 Eisenhüttenstadt IM.507.SC.2011

 

 

RHDV2 virus RHDV2 Type V-1037 - - RHDV2 - Type RHDV2 - Type

LP.SV.2012 LP.SV.2012

( Dækker også

RHDV2 iflg. ZDRK )

 

 

Dækker fra: 7 dage 10 dage 7 dage 7 dage 7 dage

 

Genvaccinering: Efter 6 uger Efter 4 uger 3 - 4 uger 6 uger Nej ikke kort efter.

 

Vaccinations interval: 6 måneder 6 måneder 1 år 6 måneder 6 måneder

 

Minimumsalder ved

vaccination: 4 uger 6 uger 4 uger 4 uger 10 uger

 

Registreret i: Spanien Tyskland Tyskland Frankrig Frankrig

 

Særlige forhold: Indeholder mineralske - - - -

olier.

Ved fejlindsprøjtning

i menneske opsøg læge.

 

 

 

 

VACCINERING ELLER EJ?

 

Synes du det er enkelt at tage stilling til?

 

Der er i hvert fald mange ting at tage i betragtning, og der mangler lige nu konkret indhentet erfaring ved brug af de forskellige præparater i de nordiske lande.

 

Omvendt bruger man præparaterne i andre lande. Af en eller anden grund ser man i Norden i retning af Cunipravac og Filavac produkter, og ikke de to tyske produkter Cunivac og Rika. Men det kan jo være det ændrer sig. Tyskerne har i hvert fald gode erfaringer med deres kendte produkter.

 

Og så er der det med genvaccinering. Ikke gener, men gentagelses-vaccinering.Det er jo ikke gjort med 1 vaccination til din kanin, og så er den dækket resten af sin levetid. Der skal kontinuerlige vaccinationer til for at kaninen er beskyttet.

 

Økonomi spiller også en rolle. Det koster jo at få kaninerne vaccineret. Foruden prisen for en vaccination kan der også være konsultationshonorar.

 

I Tyskland anbefaler det tyske kaninforbund ZDRK at man vacciner alle sine dyr.

 

ZDRK oplyser, at kun ved at følge vaccinations- og genvaccinationsprogrammerne opnås opbyggelsen af de antistoffer, som skal føres fra hunkaninen til hendes unger gennem modermælken, og derved give ungerne beskyttelse mens deres egne immunsystemer opbygges i opvæksten.

 

Ligeledes præciserer de, at kun ved at alle dyr i stalden er vaccineret opnås en samlet og sikker dækning af stalden. Derfor anbefaler de deres medlemmer at vaccinere alle dyr.

 

Prisen pr. vaccination i Tyskland med deres tyske produkter Cunivak RHD og Rika Vacc. RHD, der dækker både RHDV og RHDV2 er ca. 75 – 100 danske kroner.

 

I Sverige betaler de ca. 500 danske kroner pr. vaccination med Filavac VHD Kombo C + V vaccine og ca. 250 danske kroner for vaccination med Cunipravac RHD Variant.

 

I England, hvor man anbefaler Filavac VHD Kombo findes muligheden for at man kan få tilladelse gennem sin dyrlæge til selvvaccinering. Dette såfremt man har et større antal kaniner i sinstald. På den måde kan prisen komme ned på ca. 50 danske kroner pr. kanin incl. genvaccineringer.

 

Vi vil i Dværgkaninklubben undersøge hvad du / I tænker om vacciantion. Derfor vil der komme ”afstemningsmulighed” for om du overvejer vaccination eller ej, og til hvilke priser det kunne være interessant / relevant for dig at benytte vaccination. Det vil du høre mere om de nærmeste dage.

 

Venligste hilsner

 

Lars Ellyton - Medieansvarlig

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved